Hvad er et årsregnskab

Hvorfor laver revisor et årsregnskab

 

Et årsregnskab udarbejdet af revisor viser virksomhedens økonomi, og årsregnskabet skal udarbejdes én gang om året, og det viser, hvordan virksomhedens økonomi ser ud, efter året er gået. Man udarbejder et årsregnskab for at holde styr på virksomhedens indtægter og udgifter. Årsregnskabet skal bruges til at opgøre årets resultat (over- eller underskud) på et oplysningsskema (selvangivelsen) til SKAT, eller hvis din virksomhed skal indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

 

Hvordan laver man årsregnskab

Hvis du ikke er en bogholder eller en revisor, kan det være en god ide at anskaffe sig en. Ved at have tilknyttet en billig bogholder eller billig revisor, så kan du løbende få bogført virksomhedens indtægter og udgifter og få et overblik over økonomien. Du kan også få hjælp og råd til, hvordan du kan optimere din situation i forhold til omkostninger, der kan fradrages.

 

Et årsregnskab består normalt af følgende:
  • Resultatopgørelse: Det viser virksomhedens over- eller underskud, som fremkommer ved bogføring af indtægter og udgifter i løbet af regnskabsåret
  • Balance: Balancen opdeles i aktiver og passiver. Aktiverne er virksomheds værdier og består blandt andet af anlægsaktiver, varebeholdninger, tilgodehavender og likvider. Passiverne er virksomhedens skyldige poster, som kan være egenkapital, hensatte forpligtigelser, moms og øvrig gæld. Egenkapitalen viser forskellen på aktiver og passiver, og er den værdi, som virksomheden er værd, hvis alt indfries. Aktier og passiver skal altid have den samme værdi og stemme med hinanden
  • Eventuelle noter

 

Hvem skal indberette årsregnskab

Årsregnskabet der skal indberettes indeholder mere end virksomhedens resultat, aktiver og passiver. Der er herudover en række lovpligtige og valgfrie informationer. Her er en liste over virksomheder, som skal indberette årsrapport:

  • Anpartsselskaber (ApS)
  • Aktieselskaber (A/S)
  • Iværksætterselskaber (IVS)
  • Partnerselskaber (P/S)
  • Interessentskaber (Hvis alle ejere er selskaber)
  • Kommanditselskaber (K/S) (Hvis alle ejere er selskaber)
  • Erhvervsdrivende fonde
  • Virksomheder med begrænset ansvar
  • Europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber)
  • Medarbejderinvesteringsselskaber

 

Hvem skal ikke indberette årsregnskab

Hvis virksomheden drives som enkeltmandsvirksomhed, så skal der ikke indberettes en årsrapport. Her er en liste over virksomheder, som ikke skal indberette årsrapport:

  • Enkeltmandsvirksomheder
  • Personligt ejede mindre virksomheder (PMV)
  • Interessentskaber (Hvis en eller flere af ejerne er en person)
  • Kommanditselskaber (Hvis en eller flere af ejerne er en person)
  • Virksomheder, der har indsendt en undtagelseserklæring
  • Virksomheder, som er under konkurs
  • Virksomheder, som er under rekonstruktion

 

Hvem kan blive undtaget for at skulle indberette årsregnskab?

Der er en række betingelser for at blive undtaget for at indberette en årsrapport, men det er dog de færreste virksomheder, som kan blive undtaget:

  • Andelsselskaber, virksomheder og foreninger med begrænset ansvar
  • Interessentskaber og kommanditselskaber
  • Datterselskaber uden aktivitet
  • Filialer af udenlandske virksomheder

 

Krav til årsregnskabet

Der er faste regler for, når du skal indberette dit årsregnskab såsom forside og sprog. Resten af kravene af indholdet afhænger af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed hører til.

 

Underskrifter

Årsrapporten skal indeholde dokumentation for, at årsrapporten er udarbejdet og godkendt i overensstemmelse med lovgivningen

Når dirigenten for generalforsamlingen skriver under på årsrapporten, bekræfter personen samtidig, at årsrapporten er godkendt af virksomhedens ledelse og generalforsamling.

Den der indberetter årsrapporten digitalt, garanterer for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og eventuelt en revisor.

 

Sprog

Årsrapporten skal som udgangspunkt være på enten dansk eller engelsk.

 

Regnskabsklasser

Der findes 4 regnskabsklasser (A, B, C og D) – A er den mindste, og D er den mest komplicerede. Selskabet skal overholde reglerne i sin egen klasse og reglerne i alle underliggende klasser. Et selskab i regnskabsklasse C skal overholde reglerne for klasse A, B og C.

 

Regnskabsklasse A – Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber

I regnskabsklasse A indgår personligt ejede virksomheder såsom enkeltmandsvirksomheder, personlig mindre ejede virksomheder (PMV) og interessentskaber (I/S). Derudover dækker regnskabsklasse A også virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, se loven her. Der stilles ikke krav til virksomheder i regnskabsklasse A om at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven, og hvis disse virksomheder frivilligt vælger at aflægge årsrapport, som ikke kun er til eget brug, skal de som minimum følge kravene til virksomheder i regnskabsklasse A.

Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A kan f.eks. være:

  • Enkeltmandsvirksomheder
  • Personlig mindre ejede virksomheder (PMV)
  • Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori en eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber
  • Meget små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Hvis en virksomhed vælger at aflægge årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, så skal årsrapporten mindst bestå af:

  • Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Eventuelle noter
  • Eventuel redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Eventuel revisorerklæring

Hvis en revisor har underskrevet en revisionserklæring til årsrapporten, skal denne indgå i årsrapporten.

 

Regnskabsklasse B – Mikroselskaber og små selskaber

I regnskabsklasse B er virksomheder forpligtiget til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal også indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B kan f.eks. være:

  • Aktieselskaber (A/S)
  • Anpartsselskaber (ApS)
  • Iværksætterselskaber (IVS)
  • Partnerselskaber (P/S)
  • Kommanditselskaber (K/S)
  • Interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S), hvori alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber
  • Erhvervsdrivende fonde
  • Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre disse er omfattet af regnskabsklasse A

En virksomhed i regnskabsklasse B kan på balancetidspunktet ikke overskride følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår:

  • En nettoomsætning på 89 mio. kr.
  • En balancesum på 44 mio. kr.
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50

En virksomhed i regnskabsklasse B skal udarbejde en årsrapport, der som minimum består af:

  • Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
  • Ledelsesberetning (alternativ kan hovedaktivitet oplyses i en note)
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Eventuelle noter
  • Eventuel redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Eventuel revisorerklæring

Hvis en revisor har underskrevet en revisionserklæring til årsrapporten, skal denne indgå i årsrapporten.

En mikrovirksomhed kan undlade visse noter og anvendt regnskabspraksis. Mikrovirksomheder er meget små virksomheder i regnskabsklasse B, og for at kunne anvende undtagelserne for mikrovirksomheder er der en række krav, som skal være opfyldt.

Mikrovirksomheder er bl.a. karakteriseret ved, at de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overstiger to af følgende grænser:

  • En nettoomsætning på 5,4 mio. kr.
  • En balancesum på 2,7 mio. kr.
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10

En mikrovirksomhed er undtaget fra at give følgende oplysninger i årsrapporten:

  • Oplysninger om anvendt regnskabspraksis
  • Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet
  • Oplysninger om visse særlige poster
  • Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret

 

Regnskabsklasse C, herunder store virksomheder

I regnskabsklasse C findes mellemstore og store virksomheder, og alle har pligt til at udarbejde og indberette en årsrapport.

En mellemstor virksomhed i regnskabsklasse C må på balancetidspunktet ikke overskride følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår:

  • En nettoomsætning på 313 mio. kr.
  • En balancesum på 156 mio. kr.
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250

Hvis virksomheden overskrider grænserne, vil virksomheden være omfattet af regnskabsklasse C stor.

Hvis en virksomhed vælger at aflægge årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, så skal årsrapporten mindst bestå af:

  • Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
  • Ledelsesberetning
  • Hoved- og nøgletalsoversigt
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Egenkapitalopgørelse
  • Pengestrømsopgørelse
  • Noter
  • Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Revisorerklæring

 

Regnskabsklasse D – Børsnoterede virksomheder

I regnskabsklasse D er der de børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber uanset størrelse, og alle har pligt til at udarbejde og indberette årsrapport.

En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:

  • Ledelsespåtegning
  • Ledelsesberetning
  • Hoved- og nøgletalsoversigt
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Egenkapitalopgørelse
  • Pengestrømsopgørelse
  • Noter
  • Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Revisorerklæring

 

Frist for indberetning

Fristen for indberetning for selskabers årsrapporter er 5 måneder efter regnskabsårets udløb. For børsnoterede virksomheder skal årsrapporten dog indsendes senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Regnskabsåret dækker en periode på 12 måneder, men det behøver ikke følger kalenderåret. Regnskabsperioden for selskaber der aflægger 1. regnskabsår, kan dog forlænges til 18 måneder.

 

Hvad sker der, hvis du ikke indberetter årsregnskab

Hvis fristen for indberetning af årsregnskabet overskrides, risikeres, at selskabet skal betale en afgift, eller at det i værste fald bliver tvangsopløst.

 

Fravalg af revisionspligt

Der er selskaber, der kan fravælge revision, hvis de i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:

  • en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  • en balancesum på 4 mio. kr.
  • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret

Erhvervsdrivende fonde kan ikke fravælge revision.

For holdingselskaber gælder der særlige regler ved opgørelsen af størrelsesgrænserne i forbindelse med fravalg af revision.

Fravalg af revision kan kun ske på en ordinær generalforsamling med fremadrettet virkning.

 

Kontakt Revisor Mikael Hansen for tilbud om udarbejdelse af årsregnskab.