Hvornår er ledelse et krav
Alt efter hvilke type selskab der oprettes, er der forskellige krav til selskabets ledelse, og kravene er først og fremmest, om du driver en personligt ejet virksomhed eller et kapitalselskab. Det er kun kapitalselskaber, hvor der stilles krav til at have en ledelse. Kravene er de samme for iværksætterselskaber og anpartsselskaber, mens der stilles større krav til aktieselskaber. Revisor Mikael Hansen kan hjælpe dig med oprettelsen af dit selskab.
- Iværksætterselskaber og Anpartsselskaber
Iværksætterselskaber og anpartsselskaber skal ledes af en direktion, og det kan selv vælges, om det skal være en bestyrelse og en direktion, eller om du vil lade direktionen stå for den operationelle og strategiske ledelse alene. Som eneejer af et iværksætterselskab eller anpartsselskab kan du som direktør vælge selv at udgøre hele direktionen. - Aktieselskaber
I et aktieselskab er der krav til at der skal være en direktion og enten en bestyrelse eller et tilsynsråd med mindst tre medlemmer. Som ejer af et aktieselskab må flertallet af bestyrelsens medlemmer ikke være direktører i selskabet. Hvis direktionen eller bestyrelsen f.eks. består af tre personer, er der derfor kun en af dem, som må være direktør i selskabet, og størstedelen af bestyrelsen skal vælges på en generalforsamling. Direktøren må ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen eller tilsynsrådet.
Det er vigtigt, at du kontakter din revisor om dette.