Selskabsformer

Hvilken selskabsform

Selskabsformen afgør, hvilke regler der skal følges, så det er vigtigt, at den rigtige selskabstype vælges i stiftelsen, da der er forskelle i de forskellige typer selskabsformer. Selskabsformerne er delt op i personligt ejede virksomheder og kapitalselskaber.

 

Personligt ejede virksomheder

Disse typer af virksomheder er kendetegnet ved, at du hæfter personligt for eventuel gæld i virksomheden, mens der til gengæld ikke kræves startkapital.

Personligt ejede virksomheder er typisk:

  • Enkeltmandsvirksomheder skal ikke have en ledelse eller offentliggøre årsregnskab. Til gengæld skal virksomheden som udgangspunkt momsregistreres. Ejeren hæfter personligt og ubegrænset for al gæld
  • Personligt ejet mindre virksomheder (PMV) skal ikke momsregistreres, og der må maksimalt omsættes for 50.000 kr. inden for en 12 måneders periode. Virksomheden må ikke importere eller eksportere varer uden for EU, og registreringen af virksomheden skal fornyes hvert 3. år. Ejeren hæfter personligt og ubegrænset for al gæld
  • Interessentskab (I/S) skal ikke have en ledelse, og så længe alle ejere ikke er selskaber, skal der heller ikke indberettes årsregnskab. Hvis interessentskabet (I/S) oprettes med et CVR-nummer, skal det momsregistres. Ejerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for al gæld. Hvis du og øvrige interessenter planlægger at stifte et interessentskab, kan I med fordel udarbejde en interessentskabskontrakt, så alle er enige om betingelserne for samarbejdet

 

Kapitalselskaber

Disse typer af selskaber er kendetegnet ved, at de er selvstændige juridiske enheder, og derfor hæfter du som privatperson kun for det beløb, som du har skudt ind i virksomheden. Der er krav til startkapital, ledelse og årsregnskab.

Kapitalselskaber er typisk:

  • Iværksætterselskaber (IVS) bliver udfaset som selskabsform, og alle iværksætterselskaber (IVS) skal omdannes til et anpartsselskab (ApS)
    inden den 15. april 2021. Det er derfor ikke længere muligt at oprette et iværksætterselskab (IVS)
  • Anpartsselskab (ApS) skal have mindst 40.000 kr. i selskabskapital, og som ejer af et anpartsselskab (ApS) skal du indberette årsregnskab, føre en ejerbog og have en ledelse. Det kan være en fordel at udarbejde en ejeraftale, hvis I er flere ejere af selskabet, så I alle er enige om betingelserne for samarbejdet
  • Aktieselskab (A/S) skal have mindst 400.000 kr. i selskabskapital, og som ejer af et aktieselskab (A/S) skal du indberette årsregnskab, ejerbog og have en ledelse.
    Går du med tankerne om at blive børsnoteret, skal selskabet drives som et aktieselskab (A/S). Selskabsformen kan også være en fordel, da et aktieselskab (A/S) udviser en stor troværdighed grundet større privat indskud i selskabskapital
  • Holdingselskab kan oprettes, hvis selskabskonstruktion ønskes, hvor holdingselskabet ejer hele eller dele af et driftsselskab. Herudover kan holdingselskabet bruges til at modtage udbytte fra driftsselskabet

 

Andre selskabsformer

Der findes også følgende selskabsformer, som f.eks.:

  • Partnerselskaber (P/S)
  • Kommanditselskaber (K/S) (Hvis alle ejere er selskaber)
  • Erhvervsdrivende fonde
  • Virksomheder med begrænset ansvar
  • Europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber)
  • Medarbejderinvesteringsselskaber

Hvis du vil vide mere om disse selskabsformer, kan du finde information om dem her: Årsregnskab.

 

Ændring af selskabsform

Såfremt du ønsker at ændre selskabsformen, så kan det i de fleste tilfælde godt lade sig gøre, og der er situationer, hvor det giver god mening at omdanne din personligt ejede virksomhed til et kapitalselskab, f.eks.

  • Hvis du ønsker at få nye ejere med i virksomheden
  • Hvis du ikke ønsker at hæfte for hele virksomhedens gæld
  • Hvis du ønsker at trække penge ud af virksomheden uden at blive beskattet
  • Hvis du ønsker at trække penge ud af virksomheden, så pengene ikke længere er en del af selskabskapitalen, som virksomheden hæfter med

 

Skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse

Der er følgende to typer virksomhedsomdannelse:

Skattepligtig virksomhedsomdannelse

Vælges en skattepligtig virksomhedsomdannelse, betyder det, at der skal betales skat af virksomhedens værdier i det år, hvor omdannelsen gennemføres. En skattepligtig virksomhedsomdannelse betragtes som et salg af din virksomhed. Virksomhedens aktiver skal vurderes på normale markedsvilkår og herefter omregnes til kontante værdier.
Det kan være en fordel at vælge en skattepligtig omdannelse for nyere virksomheder, hvor der ikke er oparbejdet store værdier som goodwill eller andet, der skal betales skat af.

Skattefri virksomhedsomdannelse

Vælges en skattefri virksomhedsomdannelse, betyder det, at skattebetalingen udskydes, og virksomhedsomdannelsen ikke får nogen skattemæssige konsekvenser med det samme, da skatten udskydes til det tidspunkt, hvor selskabet opløses, aktiver frasælges, eller der sker salg af anparter eller aktier i selskabet.
En skattefri virksomhedsomdannelse kan derfor være en fordel for virksomheder, som har oparbejdet en stor goodwill, fortaget afskrivninger eller opsparet et overskud, der skal betales skat af.

 

Frist for omdannelse

Uanset om du vælger en skattepligtig- eller skattefri virksomhedsomdannelse, så skal omdannelsen ske senest 6 måneder efter det sidste indsendte årsregnskab.

 

CVR-nummer

Ved en virksomhedsomdannelse vil selskabet som udgangspunkt få et nyt CVR-nummer, og så skal virksomhedens oprindelige CVR-nummer lukke, se mere her.

Websitet anvender cookies til statistik.