Faste omkostninger

Hvem er berettiget til at søge

Som følge af COVID-19, er det muligt at søge om kompensation til dækning af din virksomheds eller selskabs faste omkostninger. Der er deadline for ansøgninger d. 30. september 2020.

For at kunne søge om kompensation, kræver det følgende:

  • Virksomheden skal have et dansk CVR-nummer
  • Virksomheden skal være etableret senest 9. marts 2020
  • Virksomheden skal have haft minimum en hel måneds omsætning
  • Virksomheden skal have faste omkostninger for mindst 12.500 kr. i perioden fra 9. marts til 8. juni 2020.

Desuden er der følgende krav:

  • Virksomheden skal forvente et fald i omsætningen på mindst 35 % i hele perioden eller
  • i en periode have haft forbud mod at holde forretningen åben

 

Kompensationens dækning

Din virksomhed kan få kompensation for op til 80 % af de faste omkostninger og højest 110 mio. kr.

Der er en række tilfælde, hvor virksomheder har haft forbud mod at holde åbent og ikke har haft omsætning i samme periode, så kompenseres alle din virksomheds faste omkostninger i nøjagtig denne periode. Det gælder, når du opfylder de øvrige ovenstående krav.

Definitionen på Faste omkostninger er de omkostninger, som din virksomhed skal afholde, selvom din virksomheds omsætning falder i en periode. Disse kan f.eks. være afskrivninger, husleje, leasing samt renteomkostninger.

 

Der dækkes følgende i forhold til omsætningsfald:

  • 25% dækning ved 35%-60% fald
  • 50% dækning ved 60%-80% fald
  • 80% dækning ved 80%-100% fald
  • 100% dækning ved lukning ved påbud

 

Perioder til ansøgningen

Kompensation for Faste omkostninger kan søges for følgende perioder:

  • Enten 3 eller 4 måneder:
    • 3 måneder fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juni 2020
    • 4 måneder fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020

 

Herudover kan der søges for sommerordningen, som vedrører følgende periode:

  • Sommerordning fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 / 31. august 2020

 

Revisorerklæring

Der kan kun ansøges om kompensation Faste omkostninger, hvis du har en revisorerklæring, dvs. revisor erklærer sig på, at du har opgjort omsætning og faste omkostninger korrekt.

Hvis ansøgningen om kompensation godkendes, vil 80% af udgiften til revisorerklæringen – dog højst et beløb på 16.000 kr. svarende til et revisorhonorar på 20.000 kr. ex. moms – blive godtgjort af staten.

 

Opgørelse af Faste omkostninger

Hvis du har søgt kompensation for Faste omkostninger under Corona, vil din ansøgning højest sandsynligt blive reguleret. Har din virksomhed modtaget for meget i kompensation, skal betales tilbage.

 

Websitet anvender cookies til statistik.